Linsedeller

De her lækre frikadeller er lavet på linser, og de er et hit hos min ellers lidt mad-forsigtige to-årige datter. Jeg synes de minder om klassiske fiskefrikadeller, især hvis de serveres med en skive citron og lidt hjemmerørt remoulade! De har ingen sære ingredienser, er nemme at lave og kræver ikke alt for lang tid i køkkenet.


Antal portioner

4 (cirka 15 frikadeller)

Forberedelsestid

15 min

Tilberedningstid

20 min

I alt

35 min


Ingredienser

  • 200 g røde linser
  • 4 dl vand
  • 1 spsk bouillon
  • 50 g groft majsmel
  • 50 g rasp
  • 1 lille squash
  • 4 tsk tørret (eller en god håndfuld frisk) dild
  • 1 tsk urtesalt
  • 1 knivspids peber
  • Rapsolie til stegning

Fremgangsmåde

Start med at koge de røde linser i vandet tilsat bouillon i cirka 15 minutter. De behøver ikke at blive kogt helt ud.

Mens linserne koger, blander du majsmel, rasp, salt, peber og dild i en skål. Riv squashen.

Hæld linserne i farsen når de er kogt møre, og gerne lige før de bliver helt til grød. Tilsæt også den revne squash.

Rør farsen sammen og lad den gerne hvile minimum 15 minutter på køl.

Varm rapsolie på en pande, form frikadellerne med hænderne eller en ske, og steg dem 4-5min på hver side ved middel-høj varme. De er færdige, når de er lækre gyldne på begge sider.

Frikadellerne kan spises med det samme, men er også lækre kolde eller som pålæg dagen efter. Server dem fx. sammen med ovnbagte kartofler, en fyldig salat eller en tærte.

2 thoughts

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s