Marmor-muffins

Jeg overvejede meget kraftigt at kalde disse muffins for mormor-muffins – for hvis der er noget, der siger mormor, så er det vidst marmorkage. Dette er dog ikke den lidt tørre, sandede udgave af kagen, som man nogen gange møder hos mormor, så jeg valgte alligevel at fokusere på udseendet, da jeg navngav opskriften. Det er de blødeste, saftigste muffins, jeg nogensinde har lavet, og de er blevet modtaget med stor succes af alle, der har smagt dem! De fungerer rigtig godt som de er, men du kan sagtens lægge et lag frosting ovenpå, hvis du har lyst til det.


Antal

Cirka 20 stk

Forberedelsestid

20 min

Tilberedningstid

25 min

I alt

45 min


INGREDIENSER

  • 200 g plantesmør
  • 1/2 dl aquafaba (kogevandet fra kikærter, evt. fra en dåse)
  • 200 g sukker
  • 250 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk natron
  • 1 nip salt
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2 dl plantemælk

Til kakaodejen skal bruges:

  • 100g smeltet chokolade
  • 1/2 dl plantefløde

Evt. frosting:

  • 200 g smør
  • 300 g flormelis
  • 3 spsk plantemælk
  • 1 tsk vaniljeekstrakt (eller vaniljesukker)
  • Evt. 20 g kakaopulver

FREMGANGSMÅDE

Begynd med sætte smør til at smelte i en gryde over lav varme. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

Pisk aquafaba og sukker sammen i minimum ti minutter – gerne på en røremaskine. Det skal blive til en cremet og lidt luftig masse.

Hæld plantemælk og smeltet smør i din sukkermasse. Sæt herefter chokolade og plantefløde til at smelte i en gryde over medium varme (du kan genbruge gryden).

Bland mel, bagepulver, natron, salt og vaniljesukker i en skål, og tilsæt så melblandingen til de våde ingredienser lidt ad gangen, så du undgår klumper.

Tag cirka en tredjedel af dejen fra, og bland denne med den smeltede chokolade. Nu skal du til at blande de to deje i dine muffinforme. Start med at hælde lidt lys dej i, så lidt mørk, og så lidt lys øverst. Rør rundt en gang eller to med en tandstik. Bag dine muffins i ovnen i cirka 25 min.

Frosting:

Rør ingredienserne sammen til du får en ensartet frosting. Du kan evt. tage en lille smule frosting fra og blande med kakaopulver, så du kan sprøjte med tofarvet frosting (kom begge farver i sprøjteposen – hvid i den ene side og brun i den anden). Lad dine muffins køle HELT af, før du lægger frosting på.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s