Grønkåls- og champignonsovs

Endnu en forholdsvis hurtig ret, hvor bønnerne er lidt gemt af vejen, så de små, madforsigtige også kan være med. Det med at blende bønner til sovs er desuden en ret sund måde at lave sovs på, som også kan anvendes i andre sammenhænge, fx til bechamelsovs i lasagne. Jeg tilsætter nogle gange plantefløde, hvis jeg synes det skal være lidt ekstra cremet, men man kan sagtens skifte det ud med plantemælk for en mere fedtfri version. Jeg elsker grønkål, så det kommer jeg med glæde alle steder, men jeg er sikker på at spinat også kan fungere. Det er i det hele taget en rigtig god reste-ret 😉 Du kan servere sovsen med pasta eller kartoffelmos, som på billedet herover.


Antal personer

2 voksne, 2 børn

Forberedelsestid

10 min

Tilberedningstid

20 min

I alt

30 min


INGREDIENSER

  • 1 løg
  • 1 squash
  • 200 g champignon
  • 250 g grønkål
  • 1 dåse butter beans
  • 3 dl vand
  • 1 dl plantemælk (eller plantefløde)
  • 1 spsk grøntsagsbouillon (jeg bruger Herbamare)
  • 1 tsk salt

FREMGANGSMÅDE

Start med at skære løg i tern og steg det i en gryde ved middelvarme til de bliver klare.

Rens imens svampene, skær dem i tern og kom dem i gryden med løg. Lad dem stege nogle minutter, til det meste af væsken er fordampet.

Skær squashen i tern og kom det i gryden. Tilsæt også grønkål.

Mens det hele steger videre, laver du sovsen ved at blende butter beans, vand, plantemælk (eller plantefløde), bouillon og salt i en blender til en helt ensartet masse. Hæld sovsen i gryden til grøntsagerne, og lad det koge sammen et par minutter.

Server sovsen ovenpå kartoffelmos eller pasta.

2 thoughts

  1. Er du bare mig eller mangler der at stå, hvordan og hvornår grønkålen tilberedes/tilsættes? Ellers super lækkert.

    Like

    1. Nej, du har helt ret, tak fordi du gjorde mig opmærksom på det! Det er nu rettet. Sig endelig til, hvis du har flere spørgsmål 🙂

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s