Plantedeller med svampe, linser og tofu

Jeg hygger mig virkelig med at lære mit, for mig, stadigvæk nye kamera at kende. Der er flere og flere funktioner og begreber, der falder på plads, og det er SÅ sjovt at se, hvordan et billede kan forandres af, at man ændrer på opsætningen, lyset eller vinklen! Det er en meget kreativ proces at være i, hvilket jeg har savnet enormt meget, siden jeg måtte stoppe med at spille musik. Men her kan jeg igen gå helt ind i min egen boble og nørde ligeså tosset, jeg har lyst – i hvert fald så længe, der ikke er behov for min opmærksomhed andre steder. Det er fantastisk at have sådan et rum, og jeg kan kun glædes over, at min mand og omverden forstår og støtter mig, for det er nok ikke altid helt nemt 😉 Det jeg prøver at sige er nok, at jeg er meget taknemmelig for, at jeg er nået til et sted, hvor der er plads til at være kreativ, drømmende, ambitiøs og fokuseret – ja, i det hele taget plads til at være mig! At jeg samtidig sørger for at der kommer sund, grøn og børnevenlig mad på bordet er en dejlig bonus, som især min mand sætter stor pris på. Han gider nemlig på ingen måde lave mad 😉

Men nok om mig, nu skal det handle om frikadeller – den plantebaserede slags! Jeg lavede denne plantefars igen forleden dag, og forsøgte denne gang at lave det til frikadeller. Det krævede et par justeringer, men jeg synes at resultatet blev rigtig godt! Plantedellerne her er så saftige, smagfulde og uimodståelige, at jeg nåede at hapse riiiimelig mange, før de overhovedet nåede ind på bordet 😉

Farsen hænger godt sammen, men er selvfølgelig ikke helt så sammenhængende, som hvis der var brugt æg – det gør ikke noget, du former bare frikadellerne grundigt med hænderne og lader dem få lidt stegeskorpe, før du vender dem. Jeg lover, at det nok skal lykkes rigtig fint – jeg hader nemlig selv at stå og skubbe rundt med sådan noget smulder på panden. Plantefløden og raspen gør virkelig tricket her, og resultatet er lækre, faste og svampede plantedeller, som får mundvandet til at løbe!


Antal

Cirka 25 store frikadeller

Arbejdstid

10 min

Tilberedningstid

20 minutter

I alt

30 min


INGREDIENSER

  • Én portion plantefars
  • 1 dl plantefløde
  • 80 g rasp
  • Et godt drys peber

FREMGANGSMÅDE

Start med at køre din plantefars igennem med en stavblender. Det skal gerne være sådan at det meste af farsen er blendet, men der er stadigvæk lidt større stykker løg/tofu/svampe her og der.

Bland så plantefløde og rasp i farsen. Smag evt. til med ekstra salt og peber. Form frikadellerne og steg dem på panden i lidt olie, indtil de bliver gyldne på begge sider (cirka 5 min pr. side).

Servér frikadellerne, fx til denne friske salat med kartofler og ingefærdressing.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s