
Så blev det tid til endnu en madplan. I er vilde med de hurtige retter, og jeg forstår jer jo godt – hverdagen skal hænge sammen og ungerne skal have mad i en fart, før de splitter hele huset ad. Så jeg fortsætter ufortrødent, og har fluks sat endnu en madplan sammen med retter, der kan laves på 30 minutter eller mindre. Jeg er ikke typen, der går på kompromis (undskyld Povl), så der er selvfølgelig stadigvæk fokus på forholdsvis sund, og så vidt mulig, billig mad. Jeg er dog stor fortaler for at kigge på madvaner som et hele. Det vil sige, at jeg ikke ser et problem i fx at få tarteletter (som måske ikke går i en super sund kategori) en enkelt dag, hvis resten af ugen ellers har været fornuftig. Jeg ved, at en ret som tarteletter vækker stor glæde herhjemme, så jeg vil gerne gøre plads til den slags mormormad bare en gang i mellem 🙂

Søndag er som altid en restedag, og en god anledning til at få brugt de sidste grøntsager i køleskabet, og spist de sidste rester fra ugens løb. Det kan godt give nogle lidt sjove måltider, når vi rydder ud på den måde, men jeg vælger at se det som en slags tapas, også glæder jeg mig over, at der ikke er noget mad, der behøver at gå til spilde 😉 Jeg håber at madplanen her også kan inspirere dig til en grønnere livsstil, og måske give mere overskud i hverdagen. God fornøjelse!
Antal personer
2 voksne, 1-2 børn
Tid pr. måltid
20 min – 30 min
Cirka pris for hele ugen (øko)
550 kr
Mandag: One pot pasta med hjemmelavet plante-parmesan
Tirsdag: Salat med perlebyg, avocado, æble og hvidløgsdressing + falafler
Onsdag: Tomatsuppe med butterbeans (lav dobbelt portion) + brød
Torsdag: Wok med grøntsager og ris
Fredag: Ramen med tofu og nudler (lav dobbelt portion)
Lørdag: Tarteletter
Søndag: Restedag
INDKØB
Grøntafdelingen
- Løg
- Frisk spinat
- 1 æble
- Hjertesalat
- Agurk
- Cherrytomater
- Avocado
- 1 bundt purløg
- Gulerødder
- Broccoli
- 2 peberfrugter
- Squash
- Hvidløg
- Forårsløg
- Frisk ingefær
- Frisk persille
Frost
- Ærter
- Plantekylling, fx filetbidder fra hälsans kök
- 1 pose falafler
Køl
- Planteyoghurt
- Plantefløde
Kolonial
- 1 glas soltørrede tomater
- Pasta
- 3 dåser hakkede tomater
- Røde linser
- 80 g cashewnødder
- Perlespelt (eller perlebyg)
- 1 pose mandler
- 1 dåse butterbeans
- 1 dåse kikærter
- 1 dåse ananas
- Rosiner
- 1 dåse kokosmælk
- Basmatiris
- Tofu
- Misosauce (fås fx i føtex, men nemlig.com har det også)
- Nudler
- 1 dåse aspargessnitter
Bagværk
- Brød til suppe
- 2 pakker tarteletskaller
Tjek om du har:
- Gærflager
- Salt
- Basilikum (enten frisk eller tørret)
- Grøntsagsbouillon (fx Herbamare)
- Oregano
- Mørk balsamicoeddike
- Peber
- Olie
- Tomatpuré
- Karry
- Røget paprika
- Evt. chili
- Sesamfrø
- Muskatnød
- Citron
- Maizena